Lyset skær i øjnene, og du sidder egentlig ikke særligt behageligt i den trange stol med læderbetræk; du spænder i hele kroppen og sveder måske lidt i hænderne mens du vrider dem i nervøsitet; forventningen om snarlig smerte lurer som en mørk trold i krogen.
Sådan starter mine besøg hos tandlægen!
Hvordan de ender afhænger af resultatet af det væmmende, men obligatoriske tjek. Jeg har været hos tandlægen 2 gange indenfor de seneste 14 dage. Først til et almindeligt tjek, der desværre viste et hul, under en gammel fyldning (Tak, skoletandlæge!), og senest i dag, hvor hullet skulle ordnes.
I modsætning til mange andre er det ikke regningen, der afskrækker mig. Den kommer i 2. række. Jeg er mere bekymret for huller og den smerte jeg véd, de medfører, når de skal udbedres. Kald det tandlægeskræk eller hvad du vil… faktum er, at med tandlægebesøg burde der medfølge en obligatorisk kramme-bamse, der kan sidde ved siden af mig, distrahere min opmærksomhed fra tænderne, og holde min hånd og forsikre mig at det ikke gør spor ondt. Men næ, du er helt og holdent overladt til dig selv.
Dagens seance forløb faktisk 100% smertefrit, ikke gene-frit, det er noget helt andet. Nææh, smerten dukker først op en times tid efter besøget, når bedøvelsen fortager sig, og tanden kan mærke hvordan den er blevet mishandlet med bor og andre redskaber. AV!
Har brugt resten af dagen under dynen, med en flaske kold vand op ad kinden, og haft rigtig ondt af mig selv. Det eneste der virker er kammerjunker og koldskål, desværre kiggede jeg mig ikke ordentlig for i Irma, så har købt kammerjunkere og kærnemælk med citron, ØV! Hvis du har en god opskrift på koldskål er den velkommen!
