Bookmakerne er skøre. Det samme er alle andre, der mener, at J.K. Rowling, der så stædigt har ladet sin helt være det godes vogter, til sidst vil lade magiens svar på Pippi Langstrømpe, dø for Voldemorts tryllestav. Robin Hood og Lille John døde ikke!
Flemming og Kvik døde ikke!
De Fem døde ikke!
Batman og Robin døde ikke!
Spiderman døde ikke!
Austin Powers døde ikke!Harry Potter DØR ikke!No way!
(Quote fra Bibliopaten)
Én af de bedste nyheder denne sommer, hvis man skal stole på Politikkens Bibliopat, må da være, at trods alle odds kan vores allesammens yndlings-troldmand Harry Potter IKKE, absolut ikke, ikke, IKKE se frem til en gruopvækkende smertefuld død i den syvende og allersidste HP-bog…som uden tvivl ville skabe krise i utallige børne -og teenagehjerter – inkl. undertegnedes!
Lykkeligt ignorant som jeg er affejer jeg alle andre spekulationer vedr. Harrys fremtid og stoler 120% på Bibliopatens vurdering. Alle andre spådomme er selvfølgelig de, der peger imod den sikre død for alletiders unge talentfulde, helt igennem fantastiske fiktive figur. Fx. ondsindede spekulanter der hævder at Harry selv er et Horcrux, mens andre hævder at hverken Harry eller Voldemort overlever den 7. bog.
Den aller-ALLER sidste Harry P-bog udkommer natten mellem lørdag d. 21 og søndag d. 22 juli, og JA, jeg er at finde foran en unavngiven boghandel i indre by, uden tvivl med julelys i øjnene og måske endda en lille kappe om skuldrene!
Lidt addicted har man da lov at være..! Der er da trods alt, den sidste bog – jeg får aldrig chancen igen!